Solskinsrejser

Dalaman

Dalaman er en by i den sydvestlige del af Tyrkiet og ligger inde i landet. Der er en lufthavn syd fra Dalaman, som er en populær lufthavn for turister, som skal ned til de mange hoteller, som ligger langs kysten i området.

Dalaman er i sig selv ikke et sted, som så mange turister tager til, da de fleste helst vil på ferie langs kysten. Derfor får du i denne artikel en forklaring på, hvor du kan tage hen, hvis du flyver til Dalaman.

Her kan du tage hen

Marmaris er nok en af de turistbyer, som flest turister tager til, når de lander i lufthavnen i Dalaman. Marmaris ligger ca. 90 km væk, og der er masser af busser, shuttles osv. til Marmaris. Hvis du har købt en pakkerejse til Marmaris, så lander du med stor sandsynlighed i Dalaman. Der vil næsten altid følge transport med til dit hotel. Men hvis der ikke gør, er det ikke noget problem at finde en bus til Marmaris.

Der er også en række resorts, hvis du tager øst på fra Dalaman, og her vil du typisk blive hentet af hotellet, ellers er det muligt at købe en shuttle, hvor du så fortæller dem, hvor du skal sættes af henne.

Det kan du lave i området

Selvom du bor på nogle af de mange resorts øst eller endda helt henne ved Marmaris, er der en masse ting at lave i området.

Hvis du elsker at hike, er der masser af bjerge i området, hvor du kan gå rundt i flere uger, hvis du har lyst. Det er muligt at gå mere end 500 km i bjergene, men det er selvfølgelig også muligt at købe en kort tur, hvor du kan komme op og få en fornemmelse for den flotte natur.

Mellem Marmaris og Dalaman er der mulighed for at besøge de berømte mudderbade i Daylan. På alle turistkontorer og på de fleste hoteller, kan du købe en tur hertil.

Syd fra byen Fethiye finder du den smukke lille by Kalkan, som ligner en gammel fiskerby, og det er grunden til, at den er populær blandt turister. Her finder du masser af gode restauranter.

Læs yderligere

Læs også vores overordnede artikel om Tyrkiet, samt vores mange guides til de andre tyrkiske byer. Find links herunder: