Thailandsk mad er international berømt og anerkendt blandt verdens bedste køkkener. Hvad enten det er de stærke chili retter eller mildere sur-søde retter er udgangspunktet for ret harmoni i smag og udtryk.
Det Thailandske køkken er en sammenblanding af vestlig og østlig indflydelse, fra Kina og Indien, men også fra sydamerika i form af chili planten som ikke fandtes i Thailand før europæerne ankom.
Det Thailandske køkken er meget varieret og hvilken ret der serveres og spises afhænger helt af hvem der laver den, hvor og for hvem. Thaierne var oprindeligt et folk der levede af fisk og planter og undgik at spise store stykker kød i tråd med Buddhismens lære. Senere ydre påvirkning fra især Kina og vesten skabte de fleste retter med kød som vi kender i dag. Den Kinesiske indflydelse ses i brugen af wok, lynstegning og friturestegning.
Chilien som er blevet et symbol på Thai mad voksede ikke oprindeligt i Thailand men blev indført af Portugisiske missionærer som fået smag for den i sydamerika. Siden da må man sige at Thaierne i den grad har taget chilifrugten til sig!
Thaierne har altid haft meget held med at lade sig inspirere fra udlandet, men samtidig give det lånte en særlig Thai karakter. De indiske karry’er er for eksempel blevet videreudviklet i det Thailandske køkken og i stedet for at stege i ‘ghee’ som i Indien bruges kokos og palme olie. På samme måde bruges friske urter som citrongræs i stedet for færdige krydderier. Friske ingredienser er kernen i Thai mad.
Et Thailandsk måltid spises altid sammen med andre og man bestiller ofte mange forskellige retter som man så deler. Et godt Thailandsk måltid kan for eksempel bestå en simpel supper lavet på kyllinge fond, en række salte eller dybstegte snacks, en krydret eller stærk salat og så enten en fiske ret eller en kød ret stegt med friske krydderurter og chili og så selvfølgelig altid ris som har en særlig betydning i Thailand.
Thai mad spises med en gaffel og ske. Selv kødretter som stegt ris med svinekød eller stegt and serveres i mindre portionstørrelser, så der aldrig er brug for en kniv. Skeen bruges til at spise af og gaflen bruges til at skubbe maden op på skeen.
Det ideelle thailandske måltid er en harmonisk blanding af det krydrede, det subtile, det søde og sure, og skal gerne være tilfredstillende for både øjne, næse og gane!
Den bedste Thailandske mad får du ikke på restaurant, men derimod på gaden. Thaier lever i høj grad udenfor og på gaden og det er på de beskedent udseende gade restauranter at du finder den bedste og mest autentiske Thai mad, tilberedt med al den viden og finesse som årtiers træning giver.
Find her vores overordnede guide til Thailand
Læs her vores guide til de bedste thai madoplevelser i Thailand