Levende, spændende, sjov – Patong Beach er for dem der gerne vil have sol, god mad, underholdning og et vildt natteliv! Patong byder på 3 km hvid sandstrand til at slappe af og lade op på om dagen før aftenens og nattens strabadser begynder. Patong Beach er en overraskende kombination af hvid sandstrand ved Andamanerhavets azurblå vand og en overflod af hoteller, butikker, natklubber, restauranter, spa, massage, forkælelse og underholdningstilbud og er Phukets mest berømte destination.
Find din rejse til Thailand her
Hvis du vil have en ferie hvor der sker noget er det her du skal bo på Phuket, men hvis du er på udkig efter stilhed og ro i romantiske omgivelser på en bounty ø vil du nok blive skuffet – her er Kata Beach bedre eller måske endda Koh Chang eller Koh Samui. Patong Beach er en moderne international strand resort med alt hvad der hører til.
Det er svært at kede sig i Patong. Om dagen er der et væld af aktiviteter at vælge imellem: Lær at dykke, tag på tur til de fremragende nærliggende dykker-spots, spil strandvolley, minigolf eller lej en jetski, for ultimativ forkælelse kan du tage en spa og massage dag enten på stranden eller i en af de mange wellness tilbud og spas. Shop til du dropper i bazaren eller i shopping centeret Jung Ceylon.
Patong har et fantastisk udvalg af restauranter og cafeer som tilbyder Indisk mad fx Tandoor i Soi Kepsap, Fransk hos Le Croissant på Bangla Road, Italiensk hos Da Maurizio ved Kalim Bay eller Mexicansk hos Viva Mexico i Soi Post Office. Selvfølgelig får du også fremragende Thai mad overalt i Patong og især er friskfanget fisk og skaldyr der frister. Priserne på fx en hummer er meget lavere her og serveres frisk fra akvariet.
Om aftenen vågner Patong rigtig til live med et forrygende og vildt natteliv. Der er ikke nogen tvivl om at Patong er et af de bedste steder at feste i sydøstasien! Nattelivet er centreret omkring Bangla Road som ligger ca halvvejs nede af stranden. Her findes pubs, barer, natklubber, gogo barer og meget mere og festen fortsætter til den lyse morgen.
Find din rejse til Thailand her
Aktiviteter
Fra Patong kan der arrangeres udflugter og aktiviteter for enhver smag. For eksempel kanoture til Phang Na bugten udforske huler for at udforske de smukke og mystiske huler i limsten. For de mere eventyrlystne rejsende er der mulighed for river rafting, jungle trek, ridning på elefanter og besøg på reservater for vilde dyr. Trætte rejsende kan finde afslapning og wellness på med urte behandlinger, massage, mudderbad, hot stone terapi og meget mere på fx Sala Spa og Massage (http://www.salaspapatong.com/).
Phukets placering i Andamaner havet indbyder selvfølelig også til vandsport og dykning i alle former. Fra stranden i Patong kan du leje jetski, køre på vandski og banana boats. Selve Patong strand er ikke den smukkeste på Phuket, men lidt nord for Patong finder du den smukke og afsondrede Laem Singh som bestemt er et besøg værd (læs mere om Phukets strande). Her kan du helt sikkert vise strandformen.
Har du lyst til at lære at dykke eller er du allerede dykker entusiast er der fremragende muligheder fra Patong. Hver dag arrangeres der dag og flerdags ture til dykker spots omkring Phuket, Koh Phi Phi og Similan øerne. Især sidstnævnte er kendt for at have nogen af verdens bedste dyk blandt barracudaer, havskilpadder, hajer og hvalhajer.
Find din rejse til Thailand her
Underholdning og natteliv
Patong er berømt og berygtet for sit natteliv som udspringer fra Bangla Road. Her findes et utal af barer, pubber og natklubber og der er noget for enhver smag og aldersgruppe. Bangla Road har en række sois (sidegader) med hver deres særpræg.
De fleste af dem har de såkaldte ‘beer bars’ hvor søde Thai piger inviterer til at holde især mænd med selskab mens de drikker en øl eller drink. Derudover ligger der en række Engelske pubber, natklubber og live musik spillesteder. Nattelivet er ungt og vildt, men med plads til alle aldersgrupper.
Find din rejse til Thailand her
Hoteller
Patong har hoteller i alle prisklasser fra luksuriøse resorts og femstjernede hoteller til små, spartanske guesthouses. De dyreste, men ikke nødvendigvis bedste, hoteller ligger ved Beach Road et stenkast fra stranden, mens budget mulighederne ligger længere væk – især omkring 3’rd Road.
Det kan være en god ide at tjekke hotelanmeldelser på sider som Hotels.com (og i øvrigt booke der), da 4 stjerne ikke nødvendigvis betyder det samme som i Danmark. Derudover er der gode penge at spare ved at book noget tid i forvejen. Mange hoteller kører med promotions på hotel booking siderne og er du heldig kan du spare op til 50%.