Thailands nationale sport er den hårdslående thaiboksning. Lokalt går sporten under navnet Muay Thai og har en baggrund, der går mere end tusind år tilbage i historien. Forskellen fra almindelig boksning er, at Muay Thai reglerne tilskriver, at der må sparkes helt op i hovedhøjde, hvilket ofte medfører en del brutalitet, der vel må skabe blandt de fleste af landets gæstende – om ikke andet er sporten i hvert fald et betydelig modstykke til den store daglige dosis af smil og venlighed, du som turist mødes med overalt i hverdagen i Thailand.
Bangkok er det bedste sted at opleve Muay Thai på klods hold, og hovedstadens to boksestadioner Lumpini og Ratchadamnoen Stadium byder ugen igennem på masser af atmosfære, stolte Muay Thai boksetradioner – hvor desværre ikke mange udlændinge finder vej. Selvom indgangspriserne set med lokale briller er ret dyre (de billigste ståpladser starter fra omkring 100 kr.) er de 4 timers bokseaftner alle pengene værd, også selvom du ikke bryder dig om boksning. Lumpini Stadium har boksning tirsdag, fredag og lørdag mens Ratchadamnoen Stadium står for de øverige dage.
Lumpini Studium – en lørdag aften
En slags indisk slangemusik fylder arenaen på klassisk thai vis, da to børn i otte års alderen gør deres entre i bokseringen. Med en meget alvorlig mine melder de små fyre sig med samlede håndflader og ærbødige buk mod alle ringhjørnerne klar til kamp med den specielle thai boksehilsen kaldet for “wai krue”. Her hylder de deres læremester, selve bokseringen og Muay Thai sporten i sig selv.
Efterfulgt udfører de en dans, der går under navnet “ram muay” – en boksedans, hvor de kommer godt rundt i hele ringen og viser tilskuerne deres boksestil og talenter i langsomme bevægelser. Alt imens er intensiteten omkring mig blandt mine medtilskuere på tredje paket højspændt. Med stive blikke og fingre i vejret overalt sender gamblende tusindvis af baht gennem arenaen – og får dig i tanker om, mon den thailandske lov imod gambling overhovedet bliver overholdt her. Da kampen efter den obligatoriske indledning af et par minutters varighed går i gang er stemning befriende indlevende. For næsten ethvert spark eller bokseslag, de to små børn udveksler, lyder et rungende “Deeee” (godt) gennem tilskuerrækkerne.
Muay Thai bokseafterne starter med de yngste først og efterhånden, som aftenen skrider frem, dyster de mere professionelle. For mange af bokserne er en boksekamp på Bangkoks “bonede gulve” kulmination af mange års hård træning i en eller flere af de bokseskoler, du kan finde i enhver landsbyflække i Thailand.
Disse bokseskoler fungerer ofte som en slags kostskoler, hvor de yngste elever er i samme aldersgruppe, som når vi sender vores danske børn i skole. Almindelig undervisning som engelsk og matematik bliver her kombineret med tidlige morgenløbeture og styrketræning.
At der står meget på stil for bokserne i Bangkok er der ingen tvivl om – deres dybe koncentration og veltrænede kroppe oser af, at succes er det eneste tilgivelige resultat for deres kampe. For en succes i Bangkok kan med ét forvandle tilværelsen for bokserne. Her har de muligheden for at blive landskendte – mulighed for at forvandle de trange kår for deres familie, som mange af dem har som baggrund.