Bangkok er en billig by at være turist i, men selv i Bangkok kan udgifterne hurtig løbe op hvis man skal have bare en smule luksus. Og de (næsten) gratis glæder kan jo som bekendt være nogle af bedste. Hvis du planlægger en rejse til Thailand på et lille budget – eller bare vil prøve noget andet end de typiske turistmål – så følger her 5 sjove, spændende og afslappende oplevelser til under 20 danske kroner.
Find din rejse til Bangkok her
Flodcruise på Chao Phraya floden
Floden Chao Phraya bugter sig igennem Bangkok som en livgivende pulsåre til byen og et dinnercruise med god mad og live musik står ofte højt på listen for besøgende i byen. Langs floden ligger nemlig også en perlerække af Bangkoks seværdigheder,
Grand Palace, flere flotte templer og pagoder, danske ØK’s gamle hovedkvarter, samt ikke mindst et kig ind i lokale kvartererhvor man bogstavelig talt kan se lige ind i ‘dagligstuen’. På alle måder en spændende og romantisk tur.
Prisen ligger på omkring 1500-2000 baht pr. person hvilket svarer til ca. 300-350 kr (i 2012). Er det for meget i forhold til budgettet, skal man dog ikke fortvivle. For bare 20-40 baht (ca. 4-8 kr) kan man sejle med flodprammene op og ned Chao Phraya og få set præcis det samme som på den dyrere dinnercruise. Nåvel, komforten er ikke helt lige god og der er hverken mad eller live musik, men tilgengæld kommer man rigtig tæt på de tusindvis af Thai’er som hver dag bruger floden som primære transportmiddel. Husk dog på at gå ’tilbage i bussen’ hvis du ikke vil have fløjtet og skreget øret af når du går ombord!
Der er mange kaj’er (Pier) du kan vælge til at gå ombord, men for at få hele oplevelsen med anbefales det at stå på og af på den første og sidste kaj. I nord er det Phra Athit pier (nr. 13) kun et par hundrede meter fra Kao San Road og Rambuttri Road. Indgangen kan være lidt svær at finde. I syd er det Saphan Taksin der også er transit til den sydlige BTS linje der kører nordpå til Siam Square. Derfor kan man med fordel stige på ved Kao San Road og stige af ved Saphan Taksin og så tage BTS til Siam Square for shopping og et blik ind i det moderne Bangkok. Hele turen tager ca. 20 minutter og byder på et væld af fotomuligheder samt skumsprøjt in ansigtet (hold dig for munden!).
Find din rejse til Bangkok her
Gastronomiske oplevelser på Bangkoks gadekøkkener
“Tør du spise maden på gadekøkkerne?” er et spørgsmål som man ofte får fra førstegangsrejsende til Thailand. Svare er et klart JA og ikke alene kan man – det bør man! Gadekøkkenerne er samlingspunkt for Thaier fra høj til lav og serverer både morgenmad, frokost og aftensmad samt snacks og læskende drikke.
Ved frokosttid og efter arbejde kan det være endda meget svært at få en siddeplads ved de mest populære restauranter. Ikke alene er maden du får her ekseptionelt velsmagende, den er også meget billig. For 20 kr kan du sagtens få en varm ret, en salat og lidt snacks. Dog skal du vide hvor du skal gå hen for det er ikke i turistområderne at man finder den bedste gademad. Du kan læse mere om hvor du finder den bedste gademad i disse to artikler: På jagt efter Bangkoks bedste gademad og Det Bangkok jeg elsker – spisning.
Find din rejse til Bangkok her
Slap af i Lumpini Park – Bangkoks grønne oase
Det går hurtigt op for de fleste at Bangkok har erstattet tidligere tiders grønne jungle med en af beton, stål og glas. Det er også derfor de fleste længes efter sol og strand efter et par dage. Men faktisk er der flere fine parker i Bangkok, hvor man helt gratis kan slappe af i skønne grønne omgivelser. Bedst af disse er Lumpini Park, som er lidt af et lokalt tilløbsstykke, især i weekenden hvor der bliver trangt når de lokale strømmer til for at spise picnic i parken.
Det forstår man godt da det er rigtig hyggelig at gå en tur her, hvor man samtidig kan observere, eller måske selv deltage i, en lang række aktiviteter. Her spiller man Tak-Raw en slags meget akrobatisk fod-volley der kræver en sjælden kombination af atletisk evne og smidighed, løfter tunge vægte i det udendørs bodybuilding område, sejler på vandet i robåde eller vandcykler, men man kan også bare slå sig ned på en bænk og kigge på de store monitor lizards – øgler på over en meter – der lever frit her. Lumpini Park ligger meget centralt og kan nåes nemt ved at tage BTS til Sala Daeng eller MRT til Lumpini. Entre er gratis.
Find din rejse til Bangkok her
Få en ægte, traditionel Thai massage
Der mangler ikke steder at få en hård, men sund thaimassage i Bangkok. Dog er de fleste massage-shops i turistområderne en del dyrere end de behøver at være. Thai massage er en på samme tid smertefuld og yderst gavnlig massageform til at løsne op i ømme muskler og led. Det er dog ikke for alle og der udføres alt for mange dårlige massager i Bangkok desværre, ofte af uudannede massører som hives ind for at dække efterspørgslen.
Derfor bør du gå direkte til kilden, nemlig templet Wat Po hvor de autoriserede Thai massører uddannes. Her kan du for kun 120 baht få en halv times Thai massage af en massør under uddannelse og det er 20 kr som er godt givet ud. Husk dog altid på, at nok er det ok at en Thai massage gør lidt ondt, men det skal ikke gøre så ondt at det bliver direkte ubehageligt. Sig fra hvis det gør for ondt.
Find din rejse til Bangkok her
Besøg Kina i Thailand – Chinatown
Bangkok har en af verdens største Chinatowns, beliggende i bydelen af samme navn. Da der ikke findes hverken BTS eller MRT forbindelse, så er det nemmest at tage flodbusserne til Ratchawong Pier. Herfra er det bare at gå ligeud indtil man står midt i det hele.
I Chinatown føles det unægtelig som om man er taget til Kina og ikke længere er i Bangkok. Bydelen er ganske stor og med snørklede sidegader fyldt med boder og varer er det et fantastisk sted at gå på opdagelse i blandt hajfinne suppe og traditionel kinesisk medicin. Er du til nødder, tørret fisk eller andre mere eller mindre eksotiske madvarer er dette også stedet at gå hen.