Solskinsrejser

Guide til Fuerteventura

Fuerteventura. Øen med det ret så mundrette navn er kendt for det utrolig stabile klima, og dens beliggenhed som en af de kanariske øer, hvilket selvfølgelig forpligter. Det er en ø, som er til dig, der er på særlig udkig efter en god charterferie, hvor den kan stå på maksimal afslapning 24/7 på en strand i nærheden af hotellet. Det er dog ligeså meget en ø, som også kan besøges af kultur-interesserede, da der er rig mulighed for kulturel udfoldelse og oplevelse af en helt anden kultur, end den vi begår os i i det daglige. Derfor har vi lavet denne guide til denne fantastiske solskinsø.

Find din rejse til Fuerteventura her

Strande

Hvis man skulle beskrive den perfekte strand for én, der aldrig har været på badeferie, så ville man beskrive den med de samme ord, som man kan sætte på Fuerteventuras strande. Det er ord som f.eks. “gylden”, der er fællesnævneren, og det er netop dette, der gør strandene på øen til nogle af verdens bedste. Der er kilometer efter kilometer med gylden sandstrand, hvor strandet nærmest skinner og sætter et smil på dit ansigt. Vandet er heller ikke så skidt endda – du får de klassiske azurblå dyder, som vi alle søger efter, når vi skal tage en dukkert på en sydhavsø. Du kan derfor blot læne dig godt tilbage i flysædet og tænke på de fantastiske dage, som du får på Fuerteventuras strande!

Vejret

Fuerteventura er underligt nok kendt som “øen med evigt forår”, men dette forstår man godt, når man ser på øens klima. Det er et dejligt klima året rundt, hvor man om vinteren kan forvente temperaturer over 15 grader, og man kan normalt om sommeren komme op på mellem 25 og 28 grader. Det er altså ikke ustyrligt varmt, hvilket tiltaler rigtig mange mennesker. Klimaet skyldes den “kolde” havluft, der møder den varme ørkenluft, og dermed holder temperaturen nogenlunde fast.
Hvis du leder efter en solskinsferie, så skal du helt klart besøge Fuerteventura i sommermånederne, hvor der meget sjældent falder regn. Det kan du til gengæld forvente rigtig meget af i efter- og vinterhalvåret, hvor klart hovedparten af øens regn falder – hele 147 mm! Dette efterlader ofte øens byer og strande gabende tomme om vinteren. Vi anbefaler derfor, at du rejser til øen om sommeren, hvis du vil have de bedste vejrmæssige forudsætninger for en dejlig ferie.

Find din rejse til Fuerteventura her

Maden

Maden på Fuerteventura er, som på de andre kanariske øer, inspireret af det spanske køkken, hvorfor retter som tapas, paella og tortillas er at finde på rigtig mange menukort på øen. Det spanske køkken er udsøgt og fyldt med smag, og på Fuerteventura er især smagen af hvidløg meget udbredt. Der bruges hvidløg i det meste, hvilket bidrager til den helt specielle smag. Du kan også forvente meget fisk og skaldyr i dine hovedretter på øen, da dens placering ligesom gør dette valg oplagt. Når det så er sagt, så laves fiskeretterne dog på utrolig mange forskellige måder, så du vil ikke køre træt i det samme mad, når du er på øen – det hele smager godt og er veltilberedt!
Du skal heller ikke snyde dig selv for en specialitet på øen kaldet: Papas arrugadas con mojo, der er små, saltede kartofler med en spicy og hvidløgsfyldt sauce til. Det smager mildest talt himmelsk, og du kan sikkert leve af det, når først du har smagt det.

Find din rejse til Fuerteventura her

Prisleje

Som én af de kanariske øer nyder Fuerteventura godt af stemplet som toldfri ø. Dette er dog ikke noget, som påvirker priserne på restauranter og dagligvarer, der er nogenlunde til at sammenligne med priserne i Danmark. En hovedret på en restaurant koster f.eks. i omegnen af 75 – 100 kr., hvilket er meget sigende for det generelle prisniveau, der er højt, men ikke uoverkommeligt. Generelt må man sige, at priniveauet er respektabelt for en ø, der lever af turisme.
Valutaen på øen er Euro, og der er derfor ingen grund til at få sved på panden over at veksle til andre valutaer. Som sagt er øen ligeledes et toldfrit område, hvilket betyder, at du med fordel kan købe cigaretter, parfume og lignende ting med hjem derfra – og du sparer dermed virkelig mange penge.

Find din rejse til Fuerteventura her

Læs også

Læs også vores generelle guide til Spanien og området Costa del Sol.

Læs desuden om de andre spanske øer Mallorca, LanzaroteGran Canaria og Tenerife.