Solskinsrejser

Guide til Chania

På den solbeskinnede, græske ø, Kreta, ligger en af Middelhavets ægte perler. Med sin historiske baggrund, fantastiske beliggenhed og charmerende byliv, er Chania et ægte paradis, både for de rejsende der søger oplevelser, og de der søger ro under den sydlandske sol. Her finder du fantastiske muligheder for både kulturoplevelser, restaurantbesøg, shopping og spændende udflugtsmål, og et blik ind i hverdagslivet på en af de mest sikre udflugtsdestinationer Middelhavet kan tilbyde.

Find din rejse til Chania her

Chania

Chania

Seværdigheder og oplevelser

Fra Chania, som er øens hovedby, kan du hurtigt komme rundt på hele øen og opleve de udflugtsmål der hvert år tiltrækker turister af alle slags. Blandt de mange seværdigheder øen tilbyder, er der mulighed for alt hvad hjertet begærer.

Knossos

Enorme, oldgamle ruiner bevidner om en tid hvor Kreta, og byen Knossos var en ægte metropol. Som et evigt minde om fortiden har den græske ruinby både majestætiske søjler, et stort palads og en ægte følelse af fordums storhed. Byen, som har stået siden før Colosseum, er et sikkert sats hvis man både vil have sol på skuldrene, og en fascinerende lektion i virkelighedens oldtid.

Bådudflugt

Hvis man ikke har lyst til at vandre, er der også rig mulighed for at få solen at føle. Man kan fra Chanias gamle havn få en tur med båd, og nyde den skarpe sol og imponerende udsigt fra dækket af en af Chanias mange udflugtsbåde. Alt dette, hvis man ønsker, med en kølig drink i hånden, og komplet ro i sjælen – så længe man husker solcremen på vandet.

Find din rejse til Chania her

Samariákløften

En af de store attraktioner på Kreta, er Samariákløften, der lige udenfor Chania slanger sig igennem bjerglandskabet, med azurblå å-løb, nøgne klippevægge og frodige bevoksning giver rig variation, og mulighed både for en ægte naturoplevelse, samtidig med en let afveksling til de solramte skuldre.

Strande

Med en gåtur på havnekajen ved det venetianske kvarter, videre langs vandkanten og forbi Neo Chora, som er en rolig del af byen, finder du en af Chanias mange fantastiske strande. Som en ægte tropeø kan Chania prale af nogle strande i verdensklasse, både hvis du søger en familievenlig badestrand, og en stille gåtur langs det blå vand.

Vejret

Det græske vejr er, ulig det danske, ret pålideligt. I august når vandet 25 grader, og i juli når man op på 12 timers dagligt solskin, så hvis man søger en solferie, er Kreta det rette sted. I juli og august 2016, havde Kreta en samlet nedbør på 3mm – så man skal være meget uheldig for at opleve regn.

Find din rejse til Chania her

Maden

Den græske mad er verdenskendt for sine krydderier, oliven, feta, hvidløg og kærlighed. Grækerne er både glade for, og meget dygtige til, at lave og spise god mad, så uanset hvor man vender sig hen, venter der masser af fantastiske syn og dufte – og gerne et glas god vin til måltidet.

Prisleje

Når selve rejsen, som sagtens kan findes til en fornuftig pris, er betalt, er der ikke grund til stor bekymring omkring prisernes niveau i Chania. Man kan sagtens finde både dyre og billige måltider, udflugter, biludlejere, souvenirs og drikkevarer, men det generelle prisleje på Kreta er lavere end det vi normalvis oplever i Danmark. Det skyldes både at Grækenlands priser generelt er lavere, og naturligvis at restaurationer og butikker gør sig til, for at sørge for deres gæster.

Find din rejse til Chania her

Læs yderligere

Læs også vores overordnede artikel om Grækenland, vores artikel om hovedstaden Athen, samt vores mange gode guides til de andre græske øer. Find links herunder: