Solskinsrejser

Brug Malaga som udgangspunkt for skønne bilture

Brug Malaga som udgangspunkt for skønne bilture

Malaga er et af de mest populære feriesteder for danskerne – ja i det hele taget for folk her fra det kolde nord, som året rundt søger mod lunere himmelstrøg. Malaga er et oplagt sted at rejse til hele året. Vintertiden er behagelig med moderate temperaturer, og forårs- og efterårssæsonen byder på solfyldte dage med temperaturer, der passer os nordboere rigtig godt. Sommertiden er for soldyrkere og folk, der vil have en afslappende ferie med solgaranti.

Malaga er Spaniens sjettestørste by og med sine godt 550.000 indbyggere en by, hvor der er masser at se. Kulturoplevelser som Picassomuseet og den gamle katedral er selvskrevne mål, men vil man nyde byens omgivelser, naturen og de omkringliggende seværdigheder, så kan det være en god idé at leje en bil og selv kunne transportere sig rundt. Der er flere muligheder for billeje malaga lufthavn, og mulighed for at vælge biler i forskellige størrelser og prisklasser, så I kan få opfyldt jeres behov, hvad enten I er et par på kærestetur eller en børnefamilie med ønske om mere plads i bilen.

Ud i det blå – eller klart mål?

Hvad enten man er til en tur ud i det blå, eller gerne vil køre efter mere veldefinerede mål, giver området omkring Malaga mulighed for mange gode udflugter i bil.

Selve området omkring Malaga, Solkysten, er kendt for sit skarpe lys med solen og havets kontraster, og det smukke bjerglandskab i baglandet med de smukke hvide huse, og det i sig selv er en tur værd. I baglandet findes mange små hyggelige landsbyer, hvor man kan spise sin frokost, nyde en kop kaffe eller måske besøge torvet, hvis man vil opleve det mere autentiske liv, som det stadig leves ikke så langt fra turistområderne. Med udgangspunkt i Malaga kan man få mange flotte oplevelser med en biltur op i baglandet.

Vil man køre efter mere klart definerede mål og samtidig søge de smukkeste naturoplevelser, vil en tur til Caminito del Rey være oplagt.

Caminito del Rey betyder ‘Den lille kongesti’ og er skabt i begyndelsen af det 20. århundrede, da der skulle skaffes adgang mellem to vandkraftværker i hver sin ende af Chorro-kløften, som i dag er en del af den smukke Ardales nationalpark. Området ligger cirka en times biltur fra Malaga, og det er en enestående oplevelse at gå på stien, der i mange år var i forfald, men blev genåbnet i 2015.

Længere bilture fra Malaga

Vil I køre længere, kan I overveje at tage på udflugt til Gibraltar, som ligger på sydspidsen af den spanske halvø. Her er der botanisk have, klippegrotter og andre oplevelser i vente. En ligeledes længere tur kunne gå til Granada med det berømte Alhambra. Alhambra er et borganlæg fra arabernes tid på den iberiske halvø og blandt andet kendt for sine haveanlæg.

En stor del af ferielivet er imidlertid hygge og afslapning, og derfor er det vigtigt, at der bliver plads til blot at tage på ture ud i det blå. Med en lejet bil har man friheden til at gøre, hvad man vil, og området omkring Malaga giver masser af muligheder for improviserede ture.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.