Solskinsrejser

Verdens største lufthavn

Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport

Hvert år rejser omkring 1,8 milliarder mennesker med fly, når de skal på forretningsrejse, ferie eller besøge venner eller familie i andre lande. Det forventes, at fly kommer til at blive et mere naturligt transportmiddel i fremtiden, og derfor skal verdens lufthavne være gearede til at kunne modtage passagerfly med flere hundrede rejsende.

Herunder kan du læse mere om verdens største lufthavne.

Lær mere om den største lufthavn i verden

Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport er verdens største lufthavn. Den befinder sig i staten Georgia (USA), og den har forbindelser til og fra lufthavne på alle kontinenter i verden. Hver dag kommer omkring 274.000 passagerer gennem lufthavnen, og på én dag administrerer lufthavnen cirka 2.700 afgange og ankomster.

Via Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport er det muligt at flyve til alle lande i Europa og til cirka 80% af de amerikanske stater.

På listen over verdens største lufthavne er det ikke kun Georgia, der er repræsenteret fra USA. I Los Angels, Chicago og Dallas findes der store lufthavne, der er med på top-10 listen over de største i verden.

Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport

Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport

Verdens største lufthavne sammenlignet med danske forhold

Den næststørste lufthavn i verden er Beijing Capital International Airport, der er beliggende i Kina. Hvor Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport har omkring 110 millioner mennesker igennem om året, har Beijing Capital International Airport 95 millioner passager på årsplan.

På 3. pladsen over verdens største lufthavne er Loa Angeles, hvis lufthavn besøges af 88 millioner passagerer på 12 måneder.

Sammenlignet med danske forhold strømmer der cirka 30 millioner passagerer gennem lufthavnen i Kastrup. Tager vi turen til Billund, er der omkring 4 millioner mennesker, som ankommer og afrejser på et år.

Særligt om Europas største lufthavn

Den største lufthavn i Europa befinder sig i London. ”Heathrow” er navnet på den største, europæiske lufthavn, som håndterer 88 millioner passager på 1 år.

Lufthavne måles på forskellige parametre. Når det kommer til de største lufthavne, er det parameteret for antal passagerer, der som udgangspunkt er målestokken. Heathrow International Airport er den travleste lufthavn i Europa, når det kommer til antal passagerer. Dog ser det anderledes ud, når det er omfang af flyafgange, der er parameteret. Her kommer den engelske lufthavn ind på en 3. plads. I praksis betyder det, at det ofte er de store passager- og transportfly, der ligger til i Heathrow.

Der er fra år til år brug for at udvide lufthave og lave nye terminaler eller flere landingsbaner. Lufthavnene i verden er i konkurrence med hinanden. De har hver især til formål at tjene penge og sikre, at flypassagerer fra hele verden vælger deres lufthavn, når der skal planlægges ferie og rejser.

Lufthavne har samarbejdsaftaler med forskellige flyselskaber. Det er afgørende for samarbejdet, at en lufthavn er i stand til at håndtere fly á forskellige størrelser.

Værd at vide om verdens største fly

Det største fly i verden er en Airbus Industrie A380. Flyet har en imponerende vægt på 510-575 tons, og det måler samme længde som 2 blåhvaler og er lige så højt som 5 voksne giraffer.

Flyet er sammensat af omkring 4 millioner komponenter, og det er bygget op i 2 etager eller dæk. Indvendigt er flyet udstyret med alt det, en passager med hang til luksusforhold kan forestille sig. Der er blandt andet private suiter, der ligner eksklusive hotelværelser, som kan bookes til de lange flyvninger. Derudover er der brusebad og spa på First Class, og der er senge på Business Class. På Economy Class er der ekstra god benplads til alle, og i hele flyet er der wi-fi, så der kan læses mails, ses film og laves arbejde ombord.

Det er langt fra alle lufthavne i verden, der kan modtage en Airbus Industrie A380. Det er kun de største, som har landingsbaner, der kan give flyet det nødvendige afsæt for at lande og komme godt afsted. Danmarks største lufthavn i Kastrup har blandt andet måtte investere i at udbygge deres landingsbaner og terminaler for at kunne få plads til det enorme fly.

Det er flyselskabet ”Emirates”, der har flest af Airbus 380’ere. De har i alt 115 styk. Producenten bag Airbus har fra 2021 besluttet at afvikle deres fremstilling af Airbus 380, fordi deres største kunde (Emirates) har valgt at reducere deres ordre på flytypen.

Om Danmarks største lufthavn

Danmark største lufthavn er Copenhagen International Airport, der befinder sig i Kastrup. Den blev grundlagt tilbage i 1925, og den er iblandt de ældste lufthavne i Europa. Lufthavnen har et samlet areal på 11,8 km2 og kunne i 2018 sætte passagerrekord på 30,3 millioner mennesker (hvoraf 28,7 millioner var udenrigspassagerer).

I Kastrup Lufthavn er der ansat omkring 23.000 personer, der varetager alt fra rådgivning, kundeservice, hjælp ved terminaler, bookinger, bagagehåndtering, bespisning og mange andre funktioner. De mange ansatte på samme arbejdsplads gør lufthavnen til den største arbejdsplads herhjemme.

SAS er et af de mest repræsenterede flyselskaber hos Københavns Lufthavn. SAS benytter Kastrup som den primære lufthavn for international trafik. Foruden SAS er der 64 andre flyselskaber, der har aftale med Danmarks største lufthavn om ankomst og afgang.

I 2015 blev én af landingsbanerne i Kastrup kraftigt udvidet. Det var for at kunne gøre plads til Emirates’ ruteflyvning mellem København og Dubai, hvor der fremover skulle benyttes en Airbus 380.